Beruselse

En forestilling der bryder tabuet … 

Vi ser det. Men vi nævner det ikke. Som en usynlig elefant i rummet alle mærker, men ingen taler om, lader vi alkoholmonstret – misbruget – fylde.

I forestillingen Beruselse giver vi co-misbrugerne en stemme.

Vi møder faderen – helten, ham den sjove, pæne og gode mand, som “bare” drikker lidt for meget. Vi undskylder ham – bortforklarer og dækker over ham … Moderen forsøger at få det hele til at hænge sammen. Hun fejer det unævnelige væk – for i morgen er det hele nok bedre. Og med et stykke hjemmebagt kage kan selv den værste situation forsødes.

Lillebror er flov, for han mærker, at alle ved, noget er galt – han forstår ikke, at ingen indrømmer det. Fodbold er hans store passion. Og når han dribler med bolden og sparker på mål, forsvinder verden omkring ham. Storesøster er 12-tals pigen – perfektionist til fingerspidserne.

Udadtil er alt som det skal være. De er den perfekte familie.

Eller er de …?

Som i den græske tragedie, hvor helten går fra velstand til ruin, forvandler alkoholmonstret en familie, som på overfladen ser helt perfekt ud, til en skamfuld affære, hvor børn og voksne forsøger at dække over dét, der ikke fungerer.

Det er en familie med brudte løfter og et stort tabu. Mor, lillebror og storesøster er med-afhængige. Det er far, der drikker. Men misbruget styrer også resten af familien. Medafhængighed og alkoholmisbrug har taget magten fra dem. Det er ikke længere familien, der styrer hverdagen.

Beruselse tager dig med derind, hvor du oplever skyggesiden af den dysfunktionelle familie – men vi kommer også med derind, hvor vi aner et glimt af håb for fremtiden uden alkohol.

Beruselse viser, hvor svært det er at bryde et tabu, som har taget bo i krop og sjæl. Med latter som absurd forløsning kigger vi ind i familien og kommer tæt på co-alkoholikerne.

Forestillingen er for 15år og op

Co. produktion med TeamTeatret

Premiere d. 21. september 2017 på Team Teatret

Holdet

Iscenesættelse og tekstbearbejdelse: Line Paulsen

Instruktør (barselsvikar) Kitt Maiken Mortensen

Dramatikere: Thomas Markmann & Sosha Teperowska

Scenograf: Nadia Nabil

Komponist: Sune Skuldbøl Vraa

Lysdesign: Søren Lydersen

Kostumer: Hanne Mørup

Medvirkende: Ernesto Piga Carbone, Sofie Ancher Vea, Anders Cornelius Zoffmann, Marianne Søndergaard

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst

Optaget i garantiordningen sæson 17/18 og 18/19

Del denne side

RADIO

Podcast Radio24syv Marianne i "Forældreintra"

TRAILER

Beruselse trailer

Del denne side

Teatret st. tv 20 36 36 16 post@teatretsttv.dk

Teatret st. tv
20 36 36 16
post@teatretsttv.dk